Binær til ASCII-konverter

I hverdagen bruger vi decimaltalssystemet, som kun består af ti cifre fra 0 til 9, og alle andre tal er en kombination af disse tal. Denne kombination kaldes positionssystemet. Tallsystemer kan også ses som formelle sprog. Så decimaltalsystemet er et sprog, hvis alfabet består af ti cifre 0..9, det binære nummersystem er et sprog, hvis alfabet består af to tal - 0 og 1. Teknisk set ville det være meget vanskeligt at lave en computer, der ville forstå decimaltal. Men det er let nok at lave en computer, der forstår binære tal. Et binært tal fungerer med kun to cifre - 0 og 1. Det er ikke svært at sammenligne to tilstande med disse cifre - fra og til (ingen spænding - der er spænding). En processor er en chip med flere ben. Hvis vi antager, at fraværet af spænding ved stiften er 0 (nul), og tilstedeværelsen af spænding ved stiften er 1, så kan hver stift arbejde med et binært tal.

Grundlaget for standarder for kodning af computerkarakterer var ASCII-koden - den amerikanske standardkode til informationsudveksling, udviklet i 1960'erne i USA og anvendt til enhver, herunder ikke-computer, metoder til transmission af information (telegraf, fax osv.). Koder 0 til 1F er kontroltegn, der ikke udskrives. Mange ASCII-tegn, der ikke kan udskrives, er nødvendige for at overføre data. For eksempel kan en meddelelse bestå af SOH-headerens startkarakter, selve headeren og STX-tekstens startkarakter, selve teksten og ETX-slutteksten og slutningen af transmissionens karakter EOT. Data på netværket transmitteres dog i pakker, som selv er ansvarlige for begyndelsen og slutningen af transmissionen. Så tegn, der ikke kan udskrives, bruges næsten aldrig.