Nordisk navnegenerator

De fleste af de gamle skandinaviske litterære monumenter, der er kommet ned til os, er skrevet på oldnorsk, som også undertiden kaldes oldnorsk (i engelsk litteratur - oldnorsk). Derfor betragtes gammelt islandsk som det klassiske sprog i germanske studier. Beboere i Sverige, Danmark, Norge, Island og Finland har skandinaviske navne. Moderne navne er dannet af germanske og bibelske rødder, og navnene på vikingetiden blev givet i henhold til dyretotemet. Navnene på skandinaverne ændrede sig med tiden og kaldenavnet, som folket kaldte deres medstammende med, og fortrængte helt det navn, der blev modtaget ved fødslen, fra mindet. Det var ikke sædvanligt at bruge efternavne.

Historien om den geografiske region Skandinavien dækker adskillige moderne lande i Nordeuropa og dets folk - Danmark, Norge og Sverige. Finland og Island i de engelsktalende stater betragtes som en del af Skandinavien. Overalt har sine egne egenskaber, men den fælles historie kan ses i traditioner og navne. De skandinaviske navne, der bruges på det oldnordiske sprog, har samme oprindelse og er baseret på det rige epos i den nordlige region. Det gamle nordiske eller proto-skandinaviske sprog tilhører den indoeuropæiske gruppe og udviklede sig fra proto-germansk, som blev talt i Skandinavien fra de første århundreder e.Kr. til det 8. århundrede. Dette sprog blev talt i vikingetiden fra omkring 700-1300 e.Kr. Island og Norge talte gammel vestnorsk, svenskerne og danskerne brugte den gamle østnorske dialekt, og der eksisterede en tredje gammelgutinsk dialekt på øen Gotland.